ADGANG |
• Alle badende betaler entré • Voksenbetaling fra 16 år • Pensionister og førtidspensionister skal forevise dokumentation på forlangende • De hvide fliser er kun for badegæster. Det gælder både i svømmehallen og i omklædningsrummene • Er du påklædt, skal du opholde dig på de brune fliser (adgang fra forhal) • Børn under 8 år kun ifølge med badende voksen • Børn over 6 år skal gå gennem egen omklædning |
HYGIEJNE |
• Afvaskning med sæbe uden badetøj inden adgang til bassin og sauna, gælder alle • Hvis man vil bade alene, er det mulighed for at benytte den separate omklædning • Undlades hårvask skal der benyttes badehætte • Rent og helt badetøj skal anvendes • Blebørn skal bruge badeble eller tætsluttende badebukser i bassinet • Det er tilladt at have vand med ved bassin. Øvrig mad og drikkevarer må nydes på de brune fliser • Vorter, fnat, lus og børneorm skal være færdigbehandlet inden adgang til svømmehallen |
SIKKERHED |
• Brudsikker emballage m.m. skal anvendes i svømmehallen • Løb og leg omkring bassin og i omklædning er ikke tilladt • Det er ikke tilladt at skubbe eller holde andre i/under vandet • Ingen udspring, hvor der er afmærket med tov • Udspring fra vipperne skal ske fremad • Intet legetøj i springbassin • Brug af særlige hjælpemidler efter aftale (fx dykkerudstyr) • Svømmekundskaber er påkrævet ved dybder over 0,9 m • Svømmekundskaber for at kunne være i vores 25m bassin og vores springbassin! At man kan svømme 1 bane i 25m bassinet – uden pause – uden hjælpemidler – på maven – og med hovedet over vandet. At man kan holde hovedet over vand i 15 sek. En livredder hjælper gerne med at bedømme dette • Al leg på det store badedyr kræver førnævnte svømmekundskaber • Man må dog gerne opholde sig i 25m bassinet ifølge med en voksen og her foregår al leg/svømning én til én med den voksne |
RUTSJEBANE |
• Kun én person på rutsjebanen ad gangen • Det er forbudt at hindre vandtilførslen til rutsjebanen • Svigter vandtilførslen må rutsjebanen ikke benyttes • Man må ikke rutsje med hovedet først eller på maven • Alle regler vedr. rutsjebanen er blevet godkendt i samarbejde med politimesteren, da den betegnes som en forlystelse og ender på 4m dybt vand |
VIPPER |
• Man hopper kun på vipperne ÉN af gangen • Man venter derfor HELT nede på jorden, til personen før dig er hoppet • 1m + 3m vipperne må benyttes samtidig • 1m + 5m vipperne må IKKE benyttes samtidig • 3m + 5m vipperne må IKKE benyttes samtidig |
HURTIGBANE/CRAWL |
• Er lavet for at skabe plads til at man kan få lov at svømme lidt hurtigere end man ville kunne på de andre baner • Vis derfor hensyn til hinanden, så der er plads til at alle kan svømme i det tempo man har |
VÆRDIGENSTANDE |
• Svømmehallen har intet ansvar for medbragte værdigenstande • Større genstande (tasker, styrthjelme m.m.) kan på eget ansvar opbevares i receptionen • Glemte/fundne genstande opbevares i ca. en måned |
GENERELT |
• Personalets anvisninger skal efterkommes • Anvisninger ved skilte og opslag skal følges • Personalet kan bortvise personer, hvis de finder det nødvendigt • Ingen parkering af cykler i svømmehallen eller i forhallen • Hunde og andre kæledyr ingen adgang • Fotografering kun efter aftale • Tobaksrygning og indtag af alkohol er ikke tilladt |
Spørgsmål om fødselsdage og fundne sager henvises til svømmehallen på tlf.: 48 25 12 35